Terms and Conditions | Philips Home

Vilkår og betingelser for salg til forbrugere

1. Generelt

Dette websted er alene beregnet til kunder, der ønsker at bestille til levering i Danmark fra Versuni Netherlands B.V, registreret i handelsregistret i Holland med registreringsnummer 78095549, SE-nummer DK13208115, og med hovedkontor beliggende Claude Debussylaan 88, 1082 MD, Amsterdam, Holland (Versuni).

Versuni accepterer ikke bestillinger til levering uden for Danmark. De vilkår og betingelser, som vores produkter tilbydes til salg under på dette websted (websted eller mobilapp), er angivet nedenfor. Når du afkrydser feltet "Jeg har læst og accepterer" under formularen og indsender din bestilling, accepterer du at være underlagt disse vilkår og betingelser. Versuni forbeholder ret til at ændre disse vilkår og betingelser når som helst og uden forudgående varsel. Sådanne ændringer vil dog ikke påvirke bestillinger, der er blevet afgivet før offentliggørelsen af sådanne reviderede vilkår og betingelser på dette websted.

2. Sådan bestiller du

2.1. Du skal være fyldt 18 år, kunne træffes på et telefonnummer og have en gyldig e-mail-adresse for at kunne bestille.

2.2. Du kan bestille ved at udfylde formularen på webstedet, når du har logget på eller oprettet din personlige konto, og klikke på den pågældende knap til indsendelse.

2.3. Når du afgiver en bestilling, udsteder Versuni et internetbestillingsnummer. Versuni udsteder dette nummer via webstedet, medmindre du har afgivet din bestilling telefonisk. I så fald udsteder Versuni dit internetbestillingsnummer, når du ringer til os. Bemærk, at dette internetbestillingsnummer alene tjener til referenceformål og ikke udgør vores accept af din bestilling.

2.4. Når du afgiver en bestilling, tilbyder du os at købe de produkter, du har valgt, iht. til disse vilkår og betingelser. Versuni kan selv vælge at acceptere eller afvise dit tilbud eller kan evt. reducere antallet af de produkter, vi tilbyder at levere til dig. Bestillinger, der indsendes af dig, er dog bindende for dit vedkommende og kan ikke annulleres efter indsendelse.

2.5. Hvis Versuni accepterer din bestilling, sender Versuni dig en bestillingsbekræftelse via e-mail. Bestillingsbekræftelsen træder i kraft den dato, hvor den er blevet sendt til dig. Hvis Versuni afviser din bestilling, vil Versuni forsøge at kontakte dig via e-mail, post eller telefonisk.

2.6. Bemærk, at visningen af farver, billeder og produkter på din computerskærm kan afvige fra det faktiske udseende af de produkter, der tilbydes på webstedet.

3. Abonnement

3.1 Versuni tilbyder en leveringsmodel for udskiftning af forbrugsvarer, som giver kunden mulighed for at abonnere på en tilbagevendende levering af visse udvalgte produkter ("Abonnementsprodukter") til den pris, der er angivet på hjemmesiden. Det er nødvendigt at oprette en konto for at kunne abonnere på et abonnementsprodukt.

3.2 Kunden kan vælge leveringsfrekvensen for abonnementsprodukterne på sin konto. Versuni vil fakturere kunden for abonnementsprodukterne før hver leveringsdato. Abonnementsprodukter vil først blive afsendt, når Versuni har modtaget betaling.

3.3 Kunden kan midlertidigt suspendere sit abonnement op til en dag før den næste planlagte afsendelsesdato på sin konto. Under afbrydelsen vil kunden ikke modtage nogen abonnementsprodukter og behøver derfor ikke at betale de tilsvarende abonnementsgebyrer. Når kunden har genaktiveret sit abonnement, vil Versuni genoptage leveringen af abonnementsprodukterne og opkræve kunden i overensstemmelse hermed.

3.4 Hvis et abonnementsprodukt ikke er på lager, kan Versuni udskyde leveringen (og de tilknyttede omkostninger) indtil den næste planlagte afsendelsesdato, hvor abonnementsproduktet igen er tilgængeligt.

3.5 Kunden kan til enhver tid annullere sit abonnement op til en dag før den næste planlagte afsendelsesdato.

4. Priser

4.1. Alle priser er i danske kroner. Priserne defineres som de priser, der er offentliggjort på dette websted på det tidspunkt, hvor du afgiver din bestilling. De priser, der offentliggøres på webstedet, er inkl. moms men ekskl. genbrugsgebyrer, forsendelse, ekspeditionsgebyr og toldomkostninger, som du skal afholde. Disse omkostninger beregnes separat for den enkelte bestilling, fremgår på bestillingsformularen og føjes til bestillingens samlede pris. Den samlede pris, der fremgår af den bestillingsformular, du indsender, er det samlede beløb, du skal betale for produkterne, inkl. alle skatter, genbrugsgebyrer, toldomkostninger, ekspeditionsgebyrer og forsendelsesomkostninger.

4.2. Der kan ikke foretages intrafællesskabskøb via webstedet.

4.3. Evt. leveringsomkostninger iht. fakturaen afholdes af dig.

5. Betalingsbetingelser

5.1 Betalingsmetoderne er forklaret på hjemmesiden.

5.2 Hvis kunden betaler med kreditkort, skal han oplyse sine kreditkortoplysninger på bestillingstidspunktet. Kreditkortet debiteres, når fakturaen udstedes, eller når vi afsender produkterne. Versuni vil ikke begynde pakningen af dine produkter eller levere produkterne eller levere tjenesterne til kunden, før kreditkortudstederen har godkendt brugen af dit kreditkort til at betale for de bestilte produkter eller tjenester. Hvis Versuni ikke modtager denne godkendelse, vil Versuni informere kunden herom. Faktureringsadressen for kundens kreditkort skal være i Danmark. Versuni forbeholder sig ret til at kontrollere kortindehaverens identitet ved at anmode om de relevante dokumenter.

6. Levering af dine produkter

6.1 Ordrer afgivet på dette websted kan kun leveres til Danmark. Det er ikke muligt at levere uden for Danmark, Grønland og Færøerne.

6.2 Versuni leverer de produkter, der fremgår af din bestillingsbekræftelse, i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser.

6.3 Versuni leverer produkterne til den leveringsadresse, du angiver på bestillingsformularen, og i overensstemmelse med den leveringsmulighed, du har valgt. Hvis du bestiller forskellige produkter, der skal leveres til forskellige adresser, skal du indsende en separat bestillingsformular for hver leveringsadresse. Alle leverings- eller forsendelsesdatoer er kun skøn, og Versuni kan ikke holdes ansvarlig for tab, skader, omkostninger eller udgifter i forbindelse med manglende levering i overensstemmelse med de angivne leverings- eller forsendelsesdatoer. I tilfælde af at nogle af de bestilte produkter ikke er på lager, kan det betyde, at hele ordren bliver forsinket. Hvis dette er tilfældet, vil der blive givet et skøn over forsinkelsen via e-mail eller post, men under alle omstændigheder skal levering ske inden for tredive (30) dage fra den dato, der er angivet af Versuni på ordrebekræftelsen.

6.4 Ejerskab og risiko for tab af dine produkter overgår til dig ved levering af produkterne.

6.5 Ved levering af produkterne til transportøren vil Versuni sende dig en e-mail med bekræftelse af forsendelsen.

7. Frivillig returret

Ved alle køb på denne hjemmeside yder Versuni, udover den lovbestemte fortrydelsesret, kunden en frivillig returret på i alt 30 dage fra modtagelsen af varen. Kunden kan også træde tilbage fra kontrakten efter godkendelse af købskontrakten og udløbet af 14-dages fortrydelsesfrist ved at kontakte Versuni telefonisk fra mandag til lørdag fra 09:00 - 17:00 på +45 35 15 85 88 (gratis) eller via E-mailformularen og returnere varerne til Versuni inden for 30 dage efter modtagelsen (perioden begynder dagen efter modtagelsen af varerne), forudsat at varerne er komplette og i deres originale emballage og er i ubrugt og ubeskadiget tilstand. Rettidig afsendelse er tilstrækkelig til at overholde fristen.

Pak dit produkt sikkert, og sæt dit forsendelsesmærke på kassen for at returnere produktet i den originale emballage uden beregning. Tage kassen med til et UPS-opsamlingssted.

Når vi har modtaget din pakke, sendes der en e-mailbekræftelse til dig.

Versuni refunderer alle betalinger, inklusive forsendelsesomkostninger, der er faktureret for det returnerede produkt, senest 14 dage efter den dag, hvor du har meddelt din fortrydelse. Medmindre Versuni har tilbudt at afhente produktet, kan Versuni suspendere refusionen indtil modtagelsen af produktet eller indtil du har fremlagt bevis for returnering af produktet, alt efter hvad der sker først.
Hvis du har valgt en dyrere leveringsmetode frem for en billigere standardleveringsmetode, er Versuni ikke forpligtet til at refundere meromkostningerne ved den dyrere leveringsmetode.

Den kontraktligt garanterede frivillige returret påvirker ikke de lovbestemte rettigheder og krav. I særdeleshed bevarer kunden den lovbestemte fortrydelsesret og de lovbestemte garantikrav uden begrænsninger.

8. Lovbestemt ansvar for mangler

8.1 Såfremt leverede varer udviser åbenbare materiale- eller fabrikationsfejl, herunder transportskader, skal kunden straks reklamere over sådanne fejl til os. Manglende reklamation har dog ingen konsekvenser for kundens lovmæssige krav.

8.2 For alle mangler ved den købte vare, der opstår i den lovbestemte garantiperiode, gælder de lovbestemte krav på efterfølgende ydelse, afhjælpning af mangler / ny levering og - hvis de lovbestemte krav er opfyldt - de yderligere krav på reduktion eller tilbagetrækning samt erstatning for skader, herunder erstatning i stedet for opfyldelse og refusion af kundens forgæves udgifter, efter kundens skøn.

8.3 Skader, der er forårsaget af utilbørlig eller ikke-kontraktmæssig adfærd fra kundens side, berettiger ikke til noget krav mod Versuni.

8.4 For at gøre krav og/eller rettigheder i anledning af mangelsansvar gældende, skal kunden kontakte Versuni på det telefonnummer, der er angivet under Kontakt. Kunden skal oplyse Versuni om ordrenummeret, som fremgår af den e-mail, hvormed Versuni har accepteret forbrugerens ordre.

9. Ansvar

Versuni udelukker ethvert ansvar for let uagtsomme pligtforsømmelser, for så vidt disse ikke vedrører væsentlige kontraktlige forpligtelser, skader som følge af skade på liv, legeme eller helbred eller garantier eller krav i henhold til produktansvarsloven. Det samme gælder for pligtforsømmelser begået af vores juridiske repræsentanter og fuldmægtige.

10. Kontakt Versuni' onlinebutik

Kunden kan kontakte Versuni' onlinebutik via de kanaler, der er angivet i Kontakt.

11. Beskyttelse af data

11.1 Databehandling udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik.

11.2 Alle data, der indsamles fra kunden, vil kun blive indsamlet, behandlet, brugt osv. i det omfang, det er nødvendigt for etablering og opfyldelse af købskontrakten og/eller yderligere forretningsforbindelser mellem forbrugeren og Versuni.

12. Omstændigheder uden for Versunis rimelige kontrol

Vi vil gøre vores bedste for at opfylde vores forpligtelser i henhold til aftalen. Versuni er dog ikke ansvarlig for forsinkelse eller manglende opfyldelse, hvis en sådan forsinkelse eller manglende opfyldelse er forårsaget af omstændigheder, der ligger uden for vores rimelige kontrol. I tilfælde af forsinkelse vil Versuni opfylde sine forpligtelser så hurtigt, som det med rimelighed er muligt.

13. Meningsforskelle, gældende lov og jurisdiktion

Dansk ret finder udelukkende anvendelse med undtagelse af FN's konvention om aftaler om internationale køb.

14. Andet

14.1 Versuni refunderer ikke moms for produkter, der eksporteres af kunder til et land uden for EU. Hvis kunden eksporterer varerne til et land uden for EU efter købet, giver dette ikke kunden ret til momsrefusion.

14.3 Skulle en eller flere bestemmelser i disse vilkår og betingelser være ugyldige, skal dette ikke resultere i ugyldighed af hele kontrakten.

Seneste version: November 2025